Simone Rønn, alt, er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2010 hos Anne Margrethe Dahl, Susanna Eken og Margrete Enevold, og har siden da taget sangundervisning hos Prof.Julie Kaufmann ved Universität der Künste i Berlin.
Simone vandt allerede i 2003 Edith Guillaumes klassiske pris ved konkurrencen “Unge Sangere” i Ikast.Simone har primært beskæftiget sig med barokmusik og har optrådt som solist i talrige sammenhænge, bl.a. i Händels “Messias”, Vivaldis “Stabat Mater” og J. S. Bachs “Juleoratorium”.
Det er også blevet til en del liedkoncerter samt solistpartier i mere romantiske og belcanto-prægede værker såsom Rossinis “Petite Messe Solenelle”, Brahms’ “Altrhapsodie” og Dvoraks “Stabat Mater”.Af sceniske produktioner har Simone bl.a. optrådt som Katisha i “Mikadoen”, 3.dame og 3.dreng i “Tryllefløjten” og Zita i “Gianni Schicchi” med Opera Undergrunden.
På cd kan man høre Simone som Messagiera og Speranza i Copenhagen Soloists’ liveindspilning af Monteverdis “L’Orfeo”.